Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisken alle kan li'

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish’n’chips, så tænker vi “Jamen så kan du jo godt lide fisk!”

Nuvel. Fish’n’chips er bare forbandet godt. Om det er den sprøde dej, den bløde fisk, pommes frites eller ærtemosen, der lokker. Who cares? Bare spis.

Denne opskrift er kraftigt inspireret af Gordon Ramsay’s Classic Beer Battered Fish. Vi har dog justeret lidt i ingredienserne og anbefaler kulmule i stedet for torsk. Kulmulen er mere fast i kødet og nem at arbejde med, når man skærer fisken ud i mindre bidder. Men er du glad for torsk, så køb endelig det.

Fish & chips med øldej

Tilb. tid20 minutter
Ret: Fisk, Hovedret
Køkken: Engelsk
Keyword: Dej, Fisk, Friture
Antal: 2

Ingredienser

  • 2 fileter af kulmule eller torsk ca. 150 g hver
  • 110 g hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,75 dl danskvand
  • 1 dl øl pilsner eller classic
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 l vegetabilsk olie til frituren

Sådan gør du

  • Rens kulmulefileterne. Det plejer at være tilstrækkeligt at skylle dem og derefter duppe dem tørre med lidt køkkenrulle. Skær fileterne ud i mindre stykker ca. på længde med en finger og 2-3 cm bredde. Krydr fileterne med salt og peber og sæt dem til side.
    Kulmule skåret ud til fish'n'chips
  • Varm olien op i en gryde til 180 grader. Imens:
  • Bland mel, bagepulver og sukker i en skål. Tilsæt danskvand, øl og salt og pisk til du får en jævn dej. Tilsæt evt. ekstra væske, hvis den er for tyktflydende, men pas på: bliver den for tynd, hænger den ikke ved.
  • Kom fisken i dejen et stykke ad gangen og dernæst i frituren. Der kan nok være tre-fire stykker i gryden på en gang. Vent til de er lysebrune - det tager et par minutter - og tag dem op med en hulske og læg dem på fedtsugende papir.
    Friturestegning af fish'n'chips

Bum!

u

Hvad spiser man det til?

Det giver næsten sig selv: Pommes frites. Vi har ikke nogen gylden opskrift på dette, endnu. Hvis du vil excellere med triple-cooked fries, så gør det. Ellers smid en pose frost-fritter i ovnen. Det gjorde vi (og kan i øvrigt anbefale Føtex’ Princip Pommes Gigant).  Ærtemos er selvfølgelig klassisk tilbehør til fish’n’chips – prøv vores version med mascarpone.

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.

Rum-o-Rubarb Cocktail

Rum-o-Rubarb Cocktail

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med...

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Ærtemos med mascarpone

Ærtemos med mascarpone

Ærtemos med mascarpone

Kæl lidt for din ærtemos

Denne opskrift var egentlig lidt af et tilfælde. Et resultat af en rest mascarpone, som blev belejlig en dag, vi havde købt ind til fish’n’chips – og viste sig at smage helt fantastisk. Fedmen fra mascarponen, syren fra eddiken og sødmen fra ærterne giver en rigtig fin balance.

Smag selv!

Ærtemos med mascarpone

Tilb. tid15 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk, Engelsk, Italiensk
Keyword: Ærter, Mascarpone
Antal: 2

Equipment

  • Stavblender

Ingredienser

  • 1,5 dl ærter fra frost
  • 1 lille løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1-2 kviste frisk timian evt.
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 2 spsk mascarpone
  • salt & peber
  • evt. akaciehonning til tilsmagning

Sådan gør du

  • Hak løg og hvidløg fint. Varm en gryde op med olien på medium varme og sauter løg, hvidløg og timian et par minutter til løgene er blanke.
    ærter løg hvidløg mascarpone eddike
  • Tilsæt de frosne ærter og lad dem få lidt varme inden du tilsætter eddiken. Lad det stå et par minutter. Rør jævnligt og hold øje med at ærterne ikke mister farven (bliver brunlige).
    Sauter løg og ærter i gryden
  • Tag gryden af varmen. Fjern timiankviste og tilsæt mascarponen. Blend massen til det får en ensartet men stadig lidt grov konsistens. Smag til med salt og peber. Juster eventuelt smagen med honning, der fremhæver sødmen fra ærterne.
    Blend ærtemosen

Uhm…. ærtemos!

u

Hvad spiser man det til?

Ærtemos er klassisk tilbehør til fish’n’chips, men prøv den gerne til andre versioner af fisk, kartofler og grønt. Vi anbefaler en lys fisk, der kan steges.

Servér!

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.

Rum-o-Rubarb Cocktail

Rum-o-Rubarb Cocktail

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med...

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Vegetarisk postej med svampe

Vegetarisk postej med svampe

Blindtest lige denne her vegetariske leverpostej. I dare you!

I en madklub stødte vi på denne fantastiske opskrift på en vegansk leverpostej, som smager så ægte, at selv en meget erfaren leverpostejsspiser kan komme i tvivl om, han får den ægte vare eller den falske version!

Opskriften bygger på en smag-dig-fremgangsmåde, så du kan godt skifte lidt på de enkelte elementer, men der er én ting, du ikke må holde dig tilbage med: Fedtstoffer!

Så, til en stor portion til mange dage skal du bruge:

Vegetarisk postej med svampe

Tilb. tid30 minutter
Ret: Pålæg
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Postej, Svampe

Equipment

  • Foodprocessor eller blender

Ingredienser

  • 100 g brune svampe eller champignons ca
  • 160 g tørrede grønne linser
  • 1 dl valnødder eller pekannødder ristede
  • 1 løg
  • 1-3 fed hvidløg
  • 2 tsk rosmarin helst frisk
  • 1-2 spsk salvie og/eller frisk persille helst frisk salvie
  • 2 tsk timian helst frisk
  • 1 knivspids cayennepeber
  • salt og peber
  • 2 spsk neutral olie ex. vindruekerneolie eller mere efter behov
  • 2 spsk smør
  • 1 skvæt cognac valgfrit
  • 2 spsk citronsaft
  • 1 spsk sojasovs
  • 1 tsk brun farin

Sådan gør du

  • Prep like a pro. Forbered alle dine ingredienser (gør dem alle klar på bordet samtidigt). Tilbered linserne efter anvisning. Rens og hak svampene i små stykker. Pil og skær løg og hvidløg i små tern. Rist nødderne. Pres citronen. Hak urterne. 1-2-3. Nu er du klar til postejmagien:
  • Varm olivenolie og smør på en pande (medium varme). Tilsæt nu løg og hvidløg og steg indtil løgene bliver gennemsigtige. Tilsæt nu svampe og steg til de er bløde og… svampede.
  • Tag alt fra varmen og smid det i en foodprocessor eller et andet hakkeinstrument, som kan blende alle de øvrige ingredienser, som du har gjort klar til at komme i blenderen. Smag den til, når du har blendet. Smager den ikke af så meget, så mangler du nok salt (eller soja). Ønsker du den lidt mere gelinde kan du tilsætte mere olie (eller vand, hvis du foretrækker en lidt mindre fed postej). Synes du, at den er for sød, tilsætter du lidt syre (citronsaft eller eddike).
  • Når du synes, at smagen er i hus efter din tilsmagning, så skal den bare ned i en skål og på køl. Hvis du foretrækker din postej lun, så er skal den bare på bordet med det samme. Postejen kan holde sig på køl i 3-5 dage eller fryses i et par måneder.

Bon appetit!

Du spiser den med bacon, svampe, agurker, rødbeder eller hvad du nu ellers plejer at spise din postej med.
Hvis du plejer at spise den med remoulade, så vil vi gerne bede dig forlade denne blog og aldrig komme tilbage.

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores andre opskrifter.

Rum-o-Rubarb Cocktail

Rum-o-Rubarb Cocktail

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med...

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Rødvinsrisotto med rødbede og brie

Rødvinsrisotto med rødbede og brie

Rødvinsrisotto med rødbede og brie

Har du en rødbede eller to i overskud?

Har du også købt en pose med forskellige rodfrugter med pastinak/persillerod, gulerod og så den der rødbede, som du har liggende lidt for længe i køleskabet, fordi du har mangler lidt inspiration til, hvad den kan bruges til? Ja, så er du kommet til rette sted. Glem syltningen – det får du alligevel ikke gjort.
(Hvis du gjorde, så var du næppe kommet til denne opskrift!)

Rødbeden er en meget kraftig fiberrig og sund smagsgiver, som modsat sin kalorietunge fætter, kartoflen, kan spises uforarbejdet.

Vi har lavet en risotto, som omfavner hele tre udgaver af din overskydende rødbede.

Rødvinsrisotto med rødbede og brie

Forb. tid30 minutter
Tilb. tid1 time 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk, Nordisk
Keyword: Risotto, Rødbede, Rødvin
Antal: 2

Ingredienser

  • 2 rødbeder ca. 250 g
  • 4 rødløg
  • 1 spsk god balsamco eddike
  • 1 Rødløg fint hakket
  • 2 stænger bladselleri hakket fint
  • 1 spsk olivenolie
  • 150 g arborio ris
  • 1 dl rødvin
  • 5 dl varm grøntsagsfond ca.
  • Frisk timian en lille håndfuld
  • 50 g moden brie skåret i tern
  • 50 g parmesan revet
  • 1 spsk smør
  • salt & peber

Sådan gør du

  • Kom den ene rødbede og de fire rødløg i ovnen ved 220 grader (200 grader ved varmluft) i ca. en time til rødbeden er mør og løgene bløde.
  • Brug halvdelen af den ene rødbede til at lave tynde strimler med en spiralizer eller en tyndskræller. Mariner den i den balsamico - den bedste du har, gerne lidt sød.
    Rødbede syltet med balsamico
  • Den sidste halve rødbede skæres i tern og lægges til side.
  • Hak 1 rødløg og bladselleri og kom det på en medium varm pande med olivenolie. Lad det stege et par minutter til løgene bliver blanke.
  • Tilsæt arborio ris og steg dem med yderligere et par minutter til de begynder at blive gennemsigtige. Tilsæt eventuelt ekstra olie hvis panden bliver for tør. Kom halvdelen af den friske timiankviste i.
  • Tilsæt nu rødvinen og lad den koge ind.
    Løg, selleri, arborioris og rødvin i skøn forening
  • Når rødvinen er godt ind tilsætter du de hakkede rødbeder og den første sjat grøntsagsfond, ca. 1 dl.
    Tilsæt rødbede og fond til risottoen
  • Lad nu risottoen boble for svag varme og tilsæt lidt mere fond hver gang væsken er kogt ind. Fortsæt sådan i ca. 15 minutter til risene er næsten møre. De skal stadig have lidt bid inden du går videre til næste skridt. Løber du tør for fond inden risen er møre, kan du bruge lidt vand, så din risotto ikke bliver tør.
  • Pil skrællen af de ovnbagte rødløg og rødbeden. Skær løgene i kvarte og rødbeden i skiver.
    Bagt rødløg
  • Fjern timiankvistene fra risottoen.
  • Tilsæt smør og parmesan. Smag retten til med salt og peber.
    Så skal der tilsættes smør og ost
  • Kom ovnbagte rødbeder og rødløg ovenpå risottoen. Top med briestykkerne, den marinerede rødbede og friske timianblade

Ost, ost, ost!

PS. Når vi skriver, at du skal bruge en god balsamico, så mener vi det sgu. Hvis du havde tænkt dig at bruge din fine 35 kroners lille (250ml) ”dyre” balsamico, som var nedsat fra 70 kr i Føtex, ja, så er du også selv ude om det. Det er nok nærmere en eddike du bruger. Gør dig selv en tjeneste og kig efter en god balsamico. Prøv at finde et sted, hvor du kan prøve dem først. Prøv evt Irmas testvinder.

Og parmesanosten… det skal altså også være rigtig parmesan. Ikke den der grønne Grana Padano, du også køber i Føtex. Det er ikke parmesan.

Wow! En flot farve!

u

Hvad spiser man til?

Risottoen mætter fint i sig selv, men hvis du ønsker kan du servere en let grøn salat med balsamicodressing og/eller et godt brød til.

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.

Rum-o-Rubarb Cocktail

Rum-o-Rubarb Cocktail

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med...

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Lasagne med elgkød

Lasagne med elgkød

Lasagne med elgkød

Har du kørt en elg ned i Sverige?

Så læs videre her, hvor vi anbefaler, hvad du kan bruge et par hundrede kilo hakket elgkød til.

Elgkød er en kategori for sig. Kødet minder om en blanding mellem okse og vildt. Meget rødt og relativt fast. Kødet skal krydres lidt ligesom lam, hvor kødet gerne skal have selskab af masser af krydderurter.

Hakket elgkød egner sig godt i en art lasagne, hvor smagfulde grøntsager også kan være en hjælper til at få en god smag ud af elgkødet. Her følger så vores bud på, hvordan du kan gøre Skovens Konge ære.

Vi har ladet elgen gøre sit indtog i det italienske køkken og skabt en mættende italiensk-nordisk fusion!

Du kan også finde elgkød i et supermarked. Vores er importeret fra Sverige.

Elglasagne med spinat og svampe

Forb. tid45 minutter
Tilb. tid1 time 15 minutter
Ret: Hovedret
Køkken: Italiensk, Nordisk
Keyword: Elgkød, Lasagne, Spinat, Svampe
Antal: 4

Ingredienser

  • 500 g hakket elgkød
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • urter f.eks. rosmarin og timian
  • 1-2 dl rødvin
  • 4 portobello svampe
  • 400 g helbladet spinat fra frost
  • 20 g smør
  • 1 spsk mel
  • 4 dl mælk
  • ½ tsk muskatnød
  • 50 g havarti ost el. lign.
  • 50 g parmesan
  • Lasagneplader

Sådan gør du

  • Tænd ovnen på 200 grader.
  • Skær løgene i smalle både eller ringe, og svits dem i olie på en pande i 2 min.
  • Tilsæt kødet og brun det af. Tilsæt dernæst hvidløg og urter. Steg det med et minuts tid.
  • Tilsæt rødvin til kødet, og lad det koge ind. Smag til med salt og peber.
  • Skær svampene i 5 mm tynde skiver, og svits dem i olie på en pande til de er flot brune.
  • Lav en opbagning: smelt smørret i gryden og tilsæt mel. Kom mælken i gradvist, mens du pisker til du opnår en jævn "sovse-konsistens". Tilsæt spinaten, og lad den koge med til spinaten er rørt ud i sovsen. Tilsæt muskatnød og smag til med salt og peber.
  • Nu skal lasagnen samles: Start med et tyndt lag spinatstuvning. Dernæst et lag lasagneplader, et lag kød og et lag spinatstuvning. Læg endnu et lag plader, dernæst alle svampene og resten af kødet. Slut af med et lag plader og resten af spinatstuvningen.
  • Kom lasagnen i oven i 25 min. Tag lasagnen ud og kom osten på toppen og giv den 5-10 minutter mere.

Steg svampene ved høj varme til de hviner!

Nyd lasagnen med en frisk grøn salat med sennepsdressing. Det giver god modvægt til den tunge lasagne.

  • Elg 50% 50%
  • Grøn salat 50% 50%
u

Hvad drikker man til elgkød?

Tjae. Cote de Rhone, Shiraz, Malbec eller andre i den lidt mere kraftige ende.

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.

Rum-o-Rubarb Cocktail

Rum-o-Rubarb Cocktail

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med...

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Trøffelpesto

Trøffelpesto

Trøffelpesto

En pesto med spark på smagen

Trøffelpesto

Pestoen kan bruges til pasta eller bare til at dyppe et godt stykke brød i.
Forb. tid15 minutter
Ret: Tilbehør
Køkken: Italiensk
Keyword: Basilikum, Pesto, Trøffel

Ingredienser

  • 60 g pinjekerner
  • 1 bundt basilikum (ca. 50 g.)
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl jomfru olivenolie ca.
  • 1/2 citron saft heraf
  • 1 tørret trøffel
  • 100 g parmesan
  • 1 tsk salt
  • evt. lidt peber

Sådan gør du

  • Rist pinjekerner til de er gyldne.
  • Skyl basilikum og kom det i en foodprocessor eller blender sammen med de øvrige ingredienser.
  • Mix it all up!
  • Tilsæt eventuelt mere olivenolie for at få den rette konsistens. Smag
    til med salt, peber, citron eller hvad du synes, der mangler.
  • Tip: spiser du ikke pestoen med det samme, så hæld den på et glas og
    dæk overfladen med olivenolie. Det hindrer skimmel og forlænger
    holdbarheden. Opbevares på køl.

Vi elsker parmesan!

Ost no.1

%

Nydelse

Resultatet er denne skønne, grønne masse, og det smager simpelthen himmelsk!