Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Ka' De li' blåbær?

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt at have minimum to buske for at der overhovedet kommer bær, men ellers er det bare om at holde fuglene væk, så de ikke snupper bærrene før dig.

Bærrets milde smag egner sig ikke til en hvilken som helst kage. De andre ingredienser må ikke stjæle opmærksomheden. Her giver mandelbunden noget at tygge på imens chokolade og Crème Chantilly giver sødme til de sprøde blåbær.

Bon appetit!

Blåbærbusk på Grøntorvet

Blåbærtærte med mandelbund

Ret: Dessert, Kage
Køkken: Dansk, Vegetarisk
Keyword: blåbær, Frugtkage, Hvid chokolade, Kage, Mandler
Antal: 6

Equipment

  • Springform 20-24 cm

Ingredienser

Mandelbund

  • 200 g mandler
  • 5 æg
  • 125 g lyst rørsukker
  • ½ usprøjtet citron
  • 1 tsk bagepulver
  • smør til formen

Crème Chantilly

  • dl Piskefløde
  • ½ Vanillestang
  • 15 g flormelis

Topping

  • 60 g hvid chokolade
  • 100 g blåbær
  • Citronskal, blomster eller andet til pynt

Sådan gør du

Mandelbund

  • Tænd ovnen på 180°. Beklæd springformen med bagepapir i bunden, og smør kanten med smør.
  • Skold og smut mandlerne. Tør dem godt i et rent viskestykke, og blend dem i en blender/ foodprocessor til helt fint mandelmel.
  • Pisk æg og rørsukker hvidt og luftigt med en elpisker i en stor skål. Riv skallen af citronen på den fine side af et rivejern. Pres derefter saften af citronen. Kom revet citronskal og halvdelen af citronsaften i den piskede æggemasse, og pisk videre et kort øjeblik.
  • Vend mandelmel og bagepulver i dejen med en ske.
  • Kom dejen i springformen, og bag kagen i ovnen i ca. 40 minutter. Lad den afkøle helt, før du tager den ud af formen.

Chokoladelag

  • Smelt halvdelen af chokoladen over vandbad (eller i chokoladesmelter). Tag skålen af varmen og kom resten af chokoladen. Rør til den er helt smeltet.
  • Smør chokoladen ud over mandelbunden og lad den køle.
    Hvid chokolade på tærtebund

Crème Chantilly

  • Pisk fløden let sammen med vanillemarv og flormelis.

Samling af kagen

  • Lige inden servering fordeles cremen over kagebunden og blåbærrene lægges ovenpå. Pynt med citronskal og blade eller spiselige blomster.

Spis

med øje

og med

mund

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Ærtemos med mascarpone

Ærtemos med mascarpone

Denne opskrift var egentlig lidt af et tilfælde. Et resultat af en rest mascarpone, som blev belejlig en dag, vi havde købt ind til fish'n'chips - og viste sig at smage helt fantastisk. Fedmen fra mascarponen, syren fra eddiken og sødmen fra ærterne giver en rigtig...