Rabarberkage med mandler og hvid chokolade

Vi er tossede med rabarber!
Er du også det?
Så er du nok, ligesom os, hver sommer på jagt efter en ny opskrift, der kan forvandle de syrlige stænger til sukkersød nydelse.
Jagten og kærligheden er for vores vedkommende kun tiltaget af, at vi denne sommer kan hive de labre røde stænger direkte op af jorden i plantekassen på vores tagterasse. Og netop denne jagt har affødt opskriften her, for der skulle ske noget nyt med de rabarber.
Bon appetit!

Rabarberkage med mandler og hvid chokolade
Ingredienser
Kagedej
- 125 g Smør
- 125 g Sukker
- 2 Æg
- 2 tsk Bagepulver
- 200 g Mel
- 75 g Mandelmel
- 1/2 dl fløde
- 50 g Hvid chokolade
Fyld
- 350 g Rabarber
- 125 g Sukker
- 1/2 Citron Skal heraf
- 50 g Hvid Chokolade
- 75 g Hakkede mandler
Udstyr
- 24 cm springform
Sådan gør du
Dejen
- Hak mandlerne med skal til fint mandelmel. Bland med mel og bagepulver.
- Rør blødgjort smør godt med sukkeret. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt i dejen. Hertil bruger jeg en elpisker.
- Bland melblandingen i den våde masse og justér konsistensen med fløde.
- Tilsæt den hakkede chokolade og hæld dejen i en smurt springform (24 cm).
Fyld
- Rens og skær rabarberne i 1,5-2 cm lange stykker. Bland med sukker og citronskal, og hæld det over kagedejen. Tryk rabarberne ned i dejen.
- Hak mandler og hvid chokolade groft. Drys først mandler, dernæst chokolade over kagen.
- Bag kagen i ovnen i ca. 1 time ved 170 grader. Mærk efter med en pind om den er gennembagt, inden du tager den ud af ovnen.
Noter

Uhhmmm!
Hvad spiser man til?
Kagen er skøn som den er, men du kan servere den med creme fraiche, flødeskum eller vanilleis efter smag og behag.
Prøv noget andet…
Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores nye opskrifter.
Lasagne med elgkød
Har du kørt en elg ned i Sverige? Så læs videre her, hvor vi anbefaler, hvad du kan bruge et par hundrede kilo hakket elgkød til.
Gorda Empanadas
Vesterbro ER Københavns fastfoodcentrum! Det er blot cementeret, efter Argentinske Gorda Empanadas slog dørene op på Enghavevej i maj. Kort efter åbningen var vi forbi for at prøve empanadas for første gang. Vi blev mødt af en nærværende og venlig vært, som på...
Trøffelpesto
INGREDIENSER: 60g pinjekerner 1 bundt basilikum (ca. 50g) 1 fed hvidløg ca. 2 dl olivenolie 1 squeez citron 1 tsk salt evt. lidt peber 1 tørret trøffel 100 gram parmesanRist pinjekerner til de er gyldne. Skyl basilikum og kom det i en foodprocessor eller blender...
Du skal logge ind for at skrive en kommentar.