Rum-o-Rubarb Cocktail

af | 26. maj 2024 | Cocktails, Opskrifter

Smagen af dansk sommer er...

Nogen vil mene, at det er rødgrød med fløde eller koldskål med kammerjunkere, men er du mere til flydende dessert, altså den slags man drikker, kan denne cocktail kun anbefales. Den syrlige rabarber med sødme og fylde fra rommen bliver perfekt balanceret med vaniljesirup og lime. På toppen kommer boblerne fra proseccoen og løfter det hele.

Rommen skal smage igennem i drinken uden at overdøve rabarberen. Vælg derfor en kvalitetsrom, der ikke kvæler drinken i sødme. Vi har brugt Pampero Anniversario rom.

Rabarberpuréen er selvfølgelig også essentiel. Vi har købt den færdig fra Ponthier, men du kan også lave den selv (Google it!).

 

Rom-o-rubarb cocktail

Cocktail med rabarberpuré og rom
Ret: Drinks
Køkken: Dansk
Nøgleord: drink, prosecco, Rabarber, rom, sommer
Antal: 1

Equipment

  • 1 cocktail shaker

Ingredienser

  • 4 cl rom
  • 6 cl rabarberpuré F.eks. fra Ponthier
  • 2 cl Vanillesirup F.eks. fra Marie Brizard
  • 1/2 stk lime saft heraf
  • 1 skvæt prosecco

Pynt

  • Rabarberstang (let kogt) eller mynte

Sådan gør du

  • Kom rom, rabarberpure, vanillesirup og limesaft i en shaker med is. Ryst godt. Smag til med sirup eller lime, hvis drinken mangler sødme eller syre.
  • Hæld i et flot cocktailglas og top med prosecco. Pynt til sidst med en rabarberstang eller en myntekvist.

Prøv noget andet…

Var du glad for opskriften? Prøv også en af vores andre opskrifter.

Blåbærtærte med mandelbund

Blåbærtærte med mandelbund

Er det overhovedet nødvendigt at spørge? At sætte tænderne i den søde, milde smag af solmodne blåbær kan vist ikke skræmme nogen. Vi er så heldige at have et par blåbærbuske, hvor bærrene rent faktisk bliver solmodne og får masser af smag. Det er i øvrigt nødvendigt...

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Fisk i øldej (Fish’n’chips)

Nu er vi ikke kræsne herhjemme. Faktisk har vi meget svært ved at forstå kræsne mennesker. Så når vi møder folk, der siger de ikke kan lide fisk, men alligevel spiser fish'n'chips, så tænker vi "Jamen så kan du jo godt lide fisk!" Nuvel. Fish'n'chips er bare forbandet...

Ærtemos med mascarpone

Ærtemos med mascarpone

Denne opskrift var egentlig lidt af et tilfælde. Et resultat af en rest mascarpone, som blev belejlig en dag, vi havde købt ind til fish'n'chips - og viste sig at smage helt fantastisk. Fedmen fra mascarponen, syren fra eddiken og sødmen fra ærterne giver en rigtig...