Hak mandlerne med skal til fint mandelmel. Bland med mel og bagepulver.
Rør blødgjort smør godt med sukkeret. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt i dejen. Hertil bruger jeg en elpisker.
Bland melblandingen i den våde masse og justér konsistensen med fløde.
Tilsæt den hakkede chokolade og hæld dejen i en smurt springform (24 cm).
Fyld
Rens og skær rabarberne i 1,5-2 cm lange stykker. Bland med sukker og citronskal, og hæld det over kagedejen. Tryk rabarberne ned i dejen.
Hak mandler og hvid chokolade groft. Drys først mandler, dernæst chokolade over kagen.
Bag kagen i ovnen i ca. 1 time ved 170 grader. Mærk efter med en pind om den er gennembagt, inden du tager den ud af ovnen.
Noter
Tip: Jeg hakker alle mandler sammen i foodprocessoren, sigter det fineste ned i melblandingen og gemmer resten til at komme på toppen. Det sparer en arbejdsgang.